Go to navigation

11.08.2010

Til stede:
Hreinn Haraldsson (IS)
Ólafur Bjarnason (IS)
Thorir Ingason (IS)
G.Pétur Matthíasson (IS)
Carsten Uttenthal (DK)
Marianne Worm (DK)
Pär-Håkan Appel (FI)
Oyvindur Brimnes (F)
Boði Haraldsson (F)
Levi Hentze (F)
Kjell Bjørvig (N)
Mats Rønnbo(N)
Marit Due Langaas (N)
Lena Erixon (S)
Eskil Sellgren (S)
Per-Erik Winberg (S)
Johanne Solheim (N, representative hos PIARC)

1.    Åbning af mødet

Hreinn bød velkommen til mødet og takkede Færingerne for modtagelsen. Per Erik Winberg har taget over sekretærposten i Sverige af Fredrik Friberg. Per Erik præsenterede sig selve.  

2.    Godkendelse af agendaen

Agendaen blev godkendt.

3.    Referat fra sidste møde i København, 27. november 2009

Der var ingen bemærkninger til referatet fra sidste møde. Referatet blev godkendt.

4.    Kort orientering fra hvert land

Færøerne (ref. Levi Hentze):

Oyvindur (se vedlæg 1). Færøerne har også været ramt af den økonomiske krise. Vi har godt og vel 5% arbejdsløse – lidt mindre end i de andre nordiske lande. Der er underskud på det offentlige budget, som skal fjernes til 2015. Bevillingen til vejvæsenet har været alt for lille i lang tid, og er lavere nu end nogensinde – mindre end 50% ift. 1996. Det går ud over vedlighold af veje, broer og den slags. Belægningen er endnu forholdsvis velholdt, men det begynder at gå ud over den også. Der er stort fald i anlægsarbejder. Alt skal udliciteres, også asfaltering. Landsverk har selv asfaltanlæg med en kapasitet på 250.000 – 300.000 tons – derfor meget stor overkapasitet - behovet er på 50.000 – 100.000 tons. LV som offentlig myndighed skal også være med i konkurrencen, det har konkurrencerådet sagt vi skal.

-Trafiktallene er små og stabile. Trafikuheld går langsomt nedad. Trafikarbejdet går også ned.

-Fremtidsprojektet, den undersøiske tunnel mellem Østerø og Strømø har man besluttet skal bygges - og med rundkørsel på bunden. Koncessionsaftalen er næsten færdigt behandlet, men man mener, at det bliver svært at få anlægget finansieret. Trafikplanen fra 2007 er vi begyndt at revidere. I denne forbindelse er 3 fokusområder: 1) Problemer p.g.a. for lidt vedligeholdelse og efterslæb. 2) Vi har en enstrenget infrastruktur, sådan at forstå, at går det galt på en strækning, har vi ikke noget alternativ, og 3) alternativ finansiering.

Boði (se vedlæg 2). Vedr. byggebranchen på Færøerne er der ikke stor forskel på situationen nu i forhold til sidste år. Arbejdsløshedstallene er forholdsvis lave. Lønudbetalingerne er stabile, men har været mindre til byggebranchen (6% p.t.).

-Man holder igen på bevillingerne i Torshavn kommune, men i forb. med anlægsprosjekter bevilges stadigvæk, til vedligholdelse er det et problem. Udsigten fremover går stærkt nedad. Vores ønske er, at man sætter flere penge af til vedligeholdelse.

-Ordrebøgerne er ikke så tykke, som de har været.

Norge (ref. Marit Due Langaas):

Kjell (se vedlæg 3). Forvaltningsreformen i Norge trådte ikraft januar 2010. En stor del av riksvegnettet er blitt fylkesveger under fylkskommunene sitt ansvar. Fylkeskommunene er ikke bare blitt en stor vegeier men også en viktig regional utviklingsaktør. Statens vegvesen sine fem regionvegkontorer tjener fortsatt to herrer - staten når det gjelder riksvegsaker og fylkekommunen når det gjelder fylkesvegsaker.

 - En ny nasjonal handlingsplan for trafikksikkerhet 2010-2013 har 152 tiltak rettet mot kjøretøy, trafikanter og infrastruktur. Tiltakene skal gi en reduksjon fra 1200 til 950 drepte og hardt skadde i 4-årsperioden.

Utviklingen første halvår 2010 er nokså lik utviklingen i fjor, men det har vært flere ulykker i juli måned, spesielt blant MC-førere.

 - Statens vegvesen har deltatt i en tverretatlig utredning - Klimakur 2020 - for å vurdere mulige tiltak og virkemidler som skal redusere utslippene i alle sektorer. Innen transportsektoren er det mulig å oppnå en utslippsreduksjon på 3-4,5 mill. tonn CO2 innen 2020. Reduksjoner krever innføring av avgifter, investering i infrastruktur og innføring av insentiver for å fremme nye tekniske løsninger og mer miljøvennlig transport. De største utslippsreduksjonene kan oppnås ved utvikling og bruk av biodrivstoff og kjøretøyteknologi.

 - Statens vegvesen har sammen med Jernbaneverket, bransjeorganisasjoner og Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet startet en ny skole - Samferdselsskolen - som kan inngå i en erfaringsbasert mastergrad. Skolen retter seg mot ledere og prosjektledere, og deltakerne får undervisning i prosjekters livsløp: fra overordnede prioriteringer, finansiering og beslutninger; via prosjektering og bygging; til drift og vedlikehold.

Mats, - Både innen bolig- og næringsbygg har aktiviteten holdt seg opp. Rentenivået har holdt seg lavt. Innen anleggsvirksomheten er bransjen optimistisk da det er store infrastrukturinvesteringer i vente. 

Danmark (ref. Marianne Worm):

Marianne (se vedlæg 4). Et langsigtet analysearbejde skal kortlægge mulige scenarier for infrastrukturudviklingen i Danmark med fokus på at løse de trafikale udfordringer i Østjylland og i hovedstadsområdet. Analysearbejdet afsluttes i 2013 og kan danne grundlag for et nyt politisk transportforlig. Udviklingen i antal af dræbte og tilskadekomne i trafikken går i en positiv retning. 303 trafikdræbte i 2009 er det laveste antal siden1930’erne, og de foreløbige tal for perioden juli 2009-juni 2010 viser 269 trafikdræbte. Vejdirektoratet undersøger mulighederne for at etablere et landsdækkende, digitalt vejnet i Danmark. Resultatet af undersøgelserne foreligger i 2011.

Carsten, (se vedlæg 5). Krisen er bestemt ikke overstået endnu for byggeri- og anlægssektoren. Der er håb om, det er bunden, vi har nået nu.

I konsulentbranchen er det specielt de små og mellemstore virksomheder, der har det svært.

For de store multidisciplinære konsulentfirmaer er faldet i byggeriet delvist opvejet af vækst i infrastrukturprojekter.

Med erfaringerne fra Øresundstunnelen har tunnelalternativet for Femern-forbindelsen gjort sig konkurrencedygtig således, at bro- og tunnelløsningen nu er ligeværdige forslag.

Flere udenlandske entreprenørfirmaer vil være med til at byde på de kommende store infrastrukturprojekter så som Femern, Nordhavnsvej i København og baneprojektet København-Ringsted. 

Sverige (ref. Per Erik Winberg)

Lena (se vedlæg 6). Sverige har klarat sig relativt bra igenom den globala ekonomiska krisen och har en stark ekonomi. Arbetslösheten i Sverige ligger runt 9 %.Trafikutvecklingen har tagit fart igen och detta märks speciellt under den senaste tiden på lastbilsutvecklingen.

Trafiksäkerhetsläget fortsätter att förbättras. Den senaste 12 månadsperioden visar på 325 döda. Detta är en nivå som vi får gå tillbaka till 1930-talet för att ha upplevt. En del av nedgången kan säkert tillskrivas konjunkturnedgången med mindre resande och färre nya körkorts innehavare men analysen pekar också på effekterna av mötesseparering, ATK och översyn av hastighetsgränser.

Trafikverket bildades den 1 april 2010 och de första 100 dagarna har passerat. Fokus har varit ut mot kund och verksamheten fungerar tillfredställande, även om det har varit en del problem på järnvässidan. ”Tåg i rätt tid” lever vi inte upp till. Internt har det, och fortfarande är, problem med att få alla system att fungera, t.ex IT och ekonomi. Omflyttning av personal till gemensamma arbetsplatser har precis påbörjats. Devisen ”Våga tänka vidare” lanseras som ett nytt förhållningssätt för medarbetarna. Budgeten är på 46 miljarder SEK och därmed är Trafikverket den största myndigheten, t.o.m. större än Försvaret. Ett effektiviseringsarbeta har påbörjats för att realisera de vinster som uppstår när två myndigheter blir en. Målsättningen är en effektivisering på 30 – 40 % på intern verksamhet. Besparingarna skall användas i verkets verksamhet för att få mer väg och järnväg.

Den Nationella Transportplanen är fastställd av Regeringen och uppgår till 417 miljarder SEK. Till detta skall läggas 65 miljarder SEK från annan finansiering  ( bl.a. trängselskatt) och 15,7 miljarder SEK från utökade banavgifter på järnvägssidan. På investeringssidan kommer 56 % att användas för utbyggnad av järnväg, 43 % till väg och 1 % till sjöfart. Det enskilt största projektet i planen är Förbifart Stockholm som är 21 km, varav 17 km i tunnel, till en kostad av 27,6 miljarder SEK (merparten av pengarna kommer från trängselskatt).

Eskil, näringslivet har klarat sig relativt bra genom den ekonomiska krisen. Inom byggindustrin har bostäder ökat, från en låg nivå. Efterfrågan på kommersiella lokaler ökar. Anläggningssidan ökar.

Konsultsidan har varit opåverkad under krisen. Gruvindustrin har stora investeringar, övrig industri är på väg upp och bostäder ökar.

Entreprenadsidan är mycket positiv med stora volymer att hantera men lever med en stor prispress.

Byggindustrin upplever ett arbetskraftsproblem, stora volymer och stora pensionsavgångar, bl.a. i Västsverige

Finland (ref. Pär-Håkan Appel):

Pär-Håkan (se vedlæg 7). Trafikverksreformen: Organisationen som togs i bruk 1 januari 2010 gäller endast för detta år och är förutom trafiksystemfrågor och administration baserad på transportslagsvisa avdelningar. En ny helt transportslagsintegrerad organisation tas i bruk 1 januari 2011. Ett förslag har presenterats där man förutom trafikavdelningen (f.d, trafiksystemavdelningen) och administrationsavdelningen har skilda avdelningar för investeringar, drift och underhåll samt trafikstyrning. Direktörstjänsterna skall besättas i oktober.

Erfarenheterna av sammanslagningen är relativt goda och man kan se möjligheter till goda resultat de kommande åren. Pågående övergångsår har varit och är fyllt av utmaningar in form av olika kulturer, tolkningar, IT-system osv.

I fråga om kommande års budget är en minskning i investeringsvolymen att vänta. Ett stort antal projekt startade under 2008-2009 och dessa äter upp en stor del av budgetramen. Samtidigt gör staten upp strategier för hur man lämpligast återhämtar sig efter de omfattande stimulansåtgärderna. Nerskärningar kan bli aktuella. I 2011 års budget startar tre nya vägprojekt (omfartsvägar) mot planerade fem.

Trafiksäkerhetsutvecklingen har i år varit mycket positiv. I juli skedde dock en förändring till det sämre med 10 flera dödade än året förut. Förutsättningar finns dock att uppnå det långsiktiga målet som varit högst 250 dödade år 2010. 

 Island (ref. Thorir Ingason):

Hreinn (se vedlæg 8). Omorganisering, historien: begyndte i 2007 med rigsrevision af Vegagerdin. Resultat var ”alt i orden”, men rigsrevisionen foreslog nyt system for transportsektoren. En komite kom med forslag med nogle alternativer. Ministeren valgte den udgave at slå fire organisationer sammen i to. Ikke afgjort endnu, men sandsynligvis sker det ved næste årsskifte. Forslag om ændring af ministerier fra 12 til 9. Indenrigsministeriet som er slået sammen ur justits- og transport ministerierne bliver det ministerium Vejdirektoratet vil høre under.

Vedrørende økonomi fremkom at nyinvestering er nedskåret 2009 og 2010 i forhold til 2008, til samme niveau og i 2000. Samme situation ventes de næste to år.

Der har ikke været vækst i trafikken de sidste to år. Om sommeren er trafikken dog forholdsvis højere. Der er 4 dræbte i trafikken til slutningen af juli 2010. Antal dræbte pr million kørte kilometer viser samme tendens som i de andre nordiske lande.

Ólafur, (se vedlæg 9). Der er stadig nogen usikkerhed i Islands økonomi. Arbejdsløshed er 8,7 %. Der er svær situation hos konsulenter og entreprenører. Vedligehold prioriteres i forhold til store projekter. Bygningen af koncerthuset (Harpa), som skal huse ViaNordica 2012, er i fult gang og det skal være færdig i april 2011. Stort projekt med rigshospital bygning er i startfasen. Diskussion om pensionsfonders finansiering af store projekter er i gang. Der er politisk turbulens i Reykjavik efter valg nu i foråret, med nyt parti (Bedste partiet) i spidsen. Der vil være grønne prioriteringer og balanceret budget.

Trafikken i Reykjavik er blevet stabiliseret. Der er planer om at styrke andre trafikmoder end bil, f.eks. cykeltrafik. Desuden tænker man på brug af alternativ energi, f.eks. elektricitet og biogas. Til sidst viste Ólafur nogle billeder fra vulkanudbruddet i Eyjafjallajökull.

5.    Æresmedlemmer - hæderspris.

Der kom forslag fra Finland om at Juha Söderlund bliver udnævnt æresmedlem i NVF. Dette blev vedtaget via e-mails i marts 2010. Der var enighed i forbundsstyrelse om dette og formelt besluttet på dette forbundsstyremøde. Juha får diplom afleveret ved passende lejlighed. 

6.    NVF’s strategisk plan 2012-2016.

Der foreligger dokument fra sekretærgruppen til forbundsstyrelsen om første del af arbejdet, som var at indhente indspil og synspunkter fra NVF’s udvalg og medlemmer bl.a. om NVF’s fremtid. Dokumentet blev introduceret af Marit. I dokumentet er der nogle forslag til vedtagelse i styrelsen.

 Forslagene blev gennemgået og diskuteret hvert for sig med følgende resultat.

 NVF- fortsat et vejforum?

Forslag til vedtak: NVF skal fortsatt være et vegforum, men det åpnes for muligheten til å behandle helhetlige transportsystemer og -løsninger i noen av de kommende utvalg, herunder muligheten for å invitere fagfolk innen jernbane til å delta i relevante utvalg

Dette forslag blev vedtaget, men det blev nævnt at det vejtekniske ikke skal glemmes og at der bliver tale om en mulighed ikke et pålæg.

Udvalgsstruktur og arbejdsformer.

Forslag til vedtak: Dagens struktur beholdes, men utvalg oppfordres til nordisk samarbeid eventuelt gjennom felles nordiske møter og åpne seminarer.

I diskussionen fremkom det at der er forskellige anordninger i nationale udvalg i de forskellige lande. Det er vigtigt at huske at NVF er branchesamarbejde hvor blandt andet parter fra det offentlige og private kommer sammen og i nogle lande ser man det som vigtigt på nationalt niveau. I nuværende love og arbejdsordning står der at alle udvalg skal holder årsmøder hvor alle udvalgets deltagere indbydes. Der er dog oplysninger om at mange NVF’ere har aldrig deltaget i således møder. Spørgsmålet er hvorfor og det skulle måske undersøges. Det fremkom enighed om at åbne seminarier giver udbytte. Det blev besluttet at lægge vægt på det som står i arbejdsordningen i dag og opmuntre udvalgene til at have åbne seminarier.

Udvalgsarbejde

Forslag til vedtak: i) Utvalgsarbeid skal fortsatt bestå av å utveksle informasjon, kunnskaper og erfaringer. ii) Det innføres en ny arbeidsordning der utvalgene står fritt til å konkretisere hvilke saker de vil behandle innenfor sitt tildelte tema. Utvalg (ledende land) skal ikke lenger lage årlige virksomhetsplaner for godkjenning av forbundsstyret, men rapportere årlig til forbundsstyret om aktiviteten i utvalget. Forbundsstyret skal fortsatt kunne gi konkret oppdrag til utvalg. iii) Ambisjonen om samarbeid på tvers av utvalg nedtones

Der fremkom synspunkt om at i denne sammenhæng skulle man hellere tale om arbejdsområde end temaer. Temaerne er overordnede.  Alle er enige med punkte i) og iii), men mere diskussion om punkt ii) særligt med virksomhedsplaner. Alle er dog enige med at forbundsstyrelsen ikke skal vedtage planerne formelt, men kan gerne give kommentarer. Det blev nævnt at udvalgene skulle skrive kommissorium for arbejdet, eller lave virksomhedsplan, for hele perioden. Årlig rapportering skulle ske i forhold til dette. Alle er enige om at det er vigtigt at udvalgene kommer med idéer til arbejdet af eget initiativ. Det blev besluttet at sekretærgruppen arbejder videre ud fra denne afklaring.

Forbundsstyrelsens rolle

Forslag til vedtak: i) Sekretærgruppa får utvidet mandat til å drive NVF og legger kun saker av overordnet og prinsipiell art fram for forbundsstyret. Forbundsstyret møtes én gang i året og vier mest tid på å diskutere utvalgte bransjetema og mindre tid på administrative spørsmål (f. eks. ved å  innføre en dagsorden med a- og b-punkter, hvor a-punktene ikke diskuteres). ii) Det årlige forbundsmøtet fortsetter, men eventuelt som et rendyrket arbeidsmøte, forbundsstyrelsen deltar såfrem der er behov for det. Det holdes i så fall samme dag som det årlige forbundsstyremøtet.

Det blev spurgt om hvad der menes med a- og b-punkter. Det fremkom at a-punkter (f.eks. administrative spørgsmål) er emner som sekretærudvalget har færdigbehandlet, og som ikke diskuteres på mødet, med mindre nogen ønsker det. Beslutningen vil fremgå af dagsordnen. Samme system benyttes på EU’s Rådsmøder.

Der var ikke alle enige med forslag om at forbundsstyrelsen kun mødes en gang om året, men man skulle måske kigge lidt nærmere på indhold af forbundsstyrelsesmøderne. Muligvis skulle der hellere diskuteres nogle faglige emner, f.eks. i stedet for at oplyse om status i hvert land. Der var enighed om at holde to forbundsstyremøder pr. år et i foråret/sommeren hvor udvalgte faglige emner af fælles interesse var taget op og et i efteråret i forbindelse med forbundsmødet hvor udvalgsarbejdet var på dagsorden.

Vedrørende forslag om forbundsmødet blev det nævnt at man skulle huske den oprindelige tanke med det, men det var at mindske gabet mellem styrelsen og udvalgene. Der var derfor synspunkter om at forbundsmødets vigtighed ikke skulle nedtones i forslaget. Det var også enighed om at skrive noget konkrete om forbundsmødet i arbejdsordningen.

Sprogpolicy

Forslag til vedtak: NVFs språkpolicy revideres med sikte på mer fleksibilitet i bruk av engelsk.

Der er enighed med dette forslag. I diskussion fremkom at alle er enige med at det giver bedre muligheder for internationalt samarbejde (udover Norden) hvis materiale (rapporter o.s.v.) skulle skrives på engelsk. Det blev diskuteret at man kunne bruge engelsk som hovedsprog på seminarier, men det er dog ikke spørgsmål om enten/eller, forelæsninger kunne være på engelsk, men mere åbent hvilket sprog man bruger i almen diskussion. Det blev nævnt at det var muligt at hjemmesiden skulle have engelsk som hovedsprog i næste periode.

IT – teknologi

Forslag til vedtak: Forbundsstyret ber kommunikasjonsgruppa vurdere bruk av IT-teknologi og sosiale medier i NVF og legge fram en sak for behandling på forbundsstyremøte høsten 2010.

Vedtaget uden kommentar.

 Det blev besluttet at sekretærudvalget (med Marit og Marianne i spidsen) arbejder videre med det strategiske plan ud fra diskussionen og afklaringer på mødet.  

7.    ViaNordica 2012, forberedelse – status

Det nyeste forslag for agendaen blev fremlagt (se vedlæg 10). Udvalgene arbejder med sin del, men den islandske programkommité arbejder med plenumsessionerne.

De emner som nu er foreslået i plenumsessionerne blev kort gennemgået. Det er programskommmiteens idé at prøve at få ”attraktive” forelæsere til plenumsessionerne og hører gerne forslag fra forbundsstyrelsen i den sammenhæng. Udvalgene er også bedt om at komme med forslag. Nogle idéer var nævnte på mødet og noterede til diskussion i programkommitéen.

Overskriften til kongressen er stadig under diskussion, d.v.s. den skandinaviske. Forslag om ”Vägvalg” er endnu det som man har tænkt på. Engelsk: ”at Crossroads” og Islandsk: ”Á krossgötum”.   

8.    Samarbejde med PIARC

a.    Rapport fra Johanne Solheim (se vedlæg 11).

Johanne tog over posten som NVF’s repræsentant i PIARC af Sanna Kolomainen i februar 2010. Udover at være kontaktperson for NVF arbejder hun som teknisk rådgiver i PIARC. Hun fortalte om sine arbejdsopgaver, som bl.a. vedrører strategisk tema A (Sustainability of the Road Transport Sytstem), hvor der er fire tekniske komiteer som møder to gange om året. Der skrives rapporter og holdes seminarier, samt forberedelse for sessioner på PIARC kongres i Mexico 2011. Der arbejdes på strategisk plan og marketeringsplan for næste periode (2011-2014). En ny hjemmeside for PIARC skal være klar før periodens start og skal bl.a. fungere som elektronisk samarbejdsværktøj.

Johanne nævnte de opgaver som venter kommende repræsentant fra Norden (en person fra Sverige) det næste år.

Til slut gav hun nogle tanker om sin erfaring. Det mest udfordrende er at PIARC er stor international organisation, arbejdet er præget af administrative ting og desuden er perioden for den udsendte kort for at komme ind i sagerne. Men de positive ting er at få international erfaring, at arbejde i et andet land, fagligt udbytte fra arbejde med de tekniske komiteer samt variable arbejdsopgaver.  

b.    Samarbejdsaftale med PIARC.

Efter nogle problemer med aftalen foreligger nu et nyt udkast (juli 2010 se vedlæg 12). Det indeholder forslag fra J-F Corte fra PIARC med lille ændringsforslag fra os vedrørende pkt. 2.2.

Dokumentet blev godkendt med en lille skærpelse af punkt 2.2. og bliver sent formelt fra formanden af NVF styrelsen til J-F Corte. Om det bliver godkendt fra PIARCs side skal det underskrives på ”Council Meeting” i Budapest i oktober.

c.    Andet.

Det blev oplyst at forslag til ”special session” på Mexico congressen, som blev fremlagt af Finland, blev ikke accepteret, men temaet kommer dog i ”Strategic Direction Session B”. 

9.    Samarbejde med BRA

Sekretærgruppen havde diskussion med Balterne på møde i Sigtuna i Sverige i april (se uddrag fra referat i vedlæg 13). Resultatet af den diskussion var at vi vil ændre samarbejdet til at det kører mere på ad-hoc basis. F.eks. vil seminarier bliver arrangeret når der er behov. Der skal diskuteres videre om vi skal have et ”MoU” om samarbejdet og i det fald skal det nuværende ”MoU” revideres. Sekretærgruppen fortsætter at arbejde med dette.

Listen af seminarier har ikke været revideret, således at vi har stadigt tre muligheder. Bro-seminar holdes nu i slutningen af august med overskriften ”Bridges in service”. Andre er ”Universal design” og ”ITS in road and traffic management”. 

10. Eventuelt.

Snesmeltemaskiner.

Der er kommet et forslag fra Norge om at forbundsstyrelsen giver opgave til enten udvalg Drift og underhold eller Miljø eller begge, at samle op hvad der findes af informationer og erfaringer om snesmeltemaskiner i de nordiske lande. Forbundsstyrelsen vedtog at give denne opgave til udvalg Drift og underhold og dernæst skal det muligvis diskuteres med udvalg Miljö. Det blev lagt vægt på at dette ikke er et ønske om grundig forskning, men mere samling af generelle oplysninger om sagen.  

11. Næste møde.

Næste forbundsstyremøde holdes d. 26. november, i forbindelse med forbundsmødet som holdes 25. november i Sverige.

 

August 2010

Thorir Ingason